Højt beliggende kolonihavehus med dejlig solrig have med græsplæne, hvor der er plads til både leg og
afslapning. Haven er indrettet med praktiske højbede med blomster, krydderurter mv., samt gl. frugttræer.
Fra stuen er der udgang til stor træterrasse, hvorfra man kan nyde udsigten over området.
Tilhørende stort udhus, som er beliggende i forbindelse med selve huset, og forbundet via lille træterrasse, hvorfra morgenkaffen kan nydes.
I forlængelse af udhus er endnu en terrasse med charmerende pergola med stor
vindrueplante, der sørger for skygge på en varm sommerdag. I forbindelse med terrassen er der opført en
stenovn. Lille skovareal danner baggrund for huset mod nord.
Selve kolonihavehuset er indrettet med køkken i åben forbindelse til opholdsstuen. Nyere hårde hvidevarer
medfølger, herunder opvaskemaskine samt særskilt lille, hurtig vandvarmer (60 grader). Rummeligt
soveværelse samt badeværelse med vandskyllende toilet og bruseafsnit. Luft til luft varmepumpe, større
vandvarmer & toilet til samletank.
Under køkkenet forefindes lille kælder, som ikke umiddelbart er anvendelig gr. til tider højt grundvand.
Gulv i opholdsrum og værelse er skæve, og må således forventes udskiftet. Der henvises til
kolonihaveforeningens udarbejdede rapport/materiale.
Et skønt lille fristed i en velfungerende forening med bl.a. fælleshus og en beliggenhed, der er tæt på
Hillerød by, skoven mv. For den rette køber er her mulighed for at indfri drømmen om at skabe sin egen lille
oase.