Sådan behandler vi persondata i Haveforeningen KANA
Foreningens formål med behandling
af dine personoplysninger
For at du kan være medlem i
haveforeningen, er du nødt til at give foreningen en række oplysninger om dig
selv for at foreningen kan varetage sine opgaver overfor dig og omverdenen.
Vi
behandler dine personoplysninger til bestemte formål, når vi har en lovlig
grund.
Lovlige
grunde til behandling af personoplysninger i haveforeninger er primært:
·
Foreningens berettigede (legitime) interesser i
at behandle dine oplysninger (interesseafvejningsreglen)
·
Samtykke
Foreningens formål med at indsamle
oplysninger om dig, er overordnet set, at vi kan administrere haveforeningen.
I
det omfang vi behandler dine medlemsoplysninger på baggrund af
interesseafvejningsreglen, vil denne behandling udelukkende være motiveret af
berettigede (legitime) interesser som:
·
Håndtering af dine medlemsrettigheder i henhold til vedtægter og
lejeaftale/brugsretsaftale mv.
·
Opfyldelse af medlemspligter, herunder opkrævning og betaling af
kontingent m.v.
·
Opfyldelse af eksterne regler, f.eks. for byggeri
·
Vurdering og salg af kolonihavehuse
·
Afholdelse af sociale arrangementer, fælles arbejdsdage og andre aktiviteter
·
Brug af situationsbilleder taget i foreningen, der afbilder en
konkret aktivitet eller situation i foreningen
·
Videregivelse af dine almindelige personoplysninger til
Kolonihaveforbundet, herunder den lokale kreds i relevant og nødvendigt omfang
·
Administration af din relation til os
I nogle tilfælde behandler vi personoplysninger, fordi vi har fået
dit samtykke. Vi har fået samtykke, fordi det ikke direkte står i vores
vedtægter, lejekontrakt med jordejer eller i en lov, at vi skal registrere og
behandle netop dé personoplysninger, vi gerne vil.
Hvis
vi indhenter dit samtykke, er det frivilligt, om du vil give samtykke, og du
kan til enhver tid trække det tilbage ved at give os besked om det.
Hvilke personoplysninger anvender vi?
Vi
indsamler primært følgende oplysninger om dig:
Navn,
adresse, telefonnummer, e-mail, havelodsadresse, indmeldelsesdato, bank-kontonr. Det kan også forekomme, at vi registrerer dit
CPR.nr. i forbindelse med et salg af kolonihaven, men i så fald sletter vi det
igen, så snart handlen er afsluttet.
For at sikre dokumentation for aftaler
og korrekt betjening af dig kan foreningen gemme telefonsamtaler, sms-beskeder,
e-mails og anden kommunikation med dig.
Af sikkerhedsmæssige årsager kan
foreningen foretage TV-overvågning mv. af f.eks. adgangsveje, fællesarealer mv.
Vi indsamler, behandler og opbevarer kun personoplysninger i det
omfang, det er nødvendigt for at opfylde foreningens formål eller andre retlige
forpligtelser. I det omfang vi indsamler oplysninger om dig, som ikke
umiddelbart er nødvendige for at opfylde foreningens formål eller retslige
forpligtelser, beder vi først om dit samtykke. Det kan eksempelvis være
oplysninger om din fødselsdato eller helbredsoplysninger.
Hvor kommer oplysningerne om dig fra?
Oplysninger kommer primært fra dig selv
i forbindelse med din indmeldelse i foreningen. Der indhentes ikke yderligere
oplysninger om dig hos myndigheder mv., som ikke allerede er offentligt
tilgængelige.
Giver vi dine oplysninger videre?
Dine medlemsoplysninger behandles i Kolonihaveforbundets
medlemssystem. Det betyder, at dine oplysninger overlades til
Kolonihaveforbundet som databehandler efter en databehandleraftale, som er
indgået mellem haveforeningen og Kolonihaveforbundet. Oplysningerne om dig
bruges i forbindelse med den daglige administration af haveforeningen og
”genbruges” i Kolonihaveforbundets øvrige IT-platforme, f.eks.
vurderingssystemet (i forbindelse med vurdering af byggeri på haveloddet) og
Dialognet (Forbundets hjemmeside for medlemmer). Oplysningerne
behandles også af kredsen, eksempelvis ved oprettelse af kreds-tillidshverv
samt af havekonsulenter i forbindelse med have-præmiering.
Medlemsoplysninger som fremgår af vurderingsrapport og købsaftale
bliver videregivet til køber i forbindelse med en overdragelse.
I
forbindelse med IT-udvikling, hosting og
support samt ekstern bogføring kan der overføres personoplysninger til
databehandlere.
Dine oplysninger videregives ikke til
andre udenfor Kolonihaveforbundet, heller ikke udlejer eller myndigheder,
medmindre myndigheden ifølge en lov har krav på at få udleveret oplysningerne
fra haveforeningen. I så fald har haveforeningen pligt til at udlevere dem.
Vi videregiver ikke
personoplysninger til firmaer til markedsføring uden dit samtykke. Vi overfører
ikke dine personoplysninger til lande udenfor EU/EØS.
Bestyrelsen og andre tillidsvalgte har i
øvrigt tavshedspligt om dine personoplysninger.
Hvordan opbevarer vi dine personoplysninger og
hvornår sletter vi dem?
Vi opbevarer kun dine oplysninger, så
længe de er nødvendige i forhold til de formål, som var grunden til, at
oplysningerne blev indsamlet.
Forskellige
oplysninger har forskellige formål, og derfor har vi forskellige
opbevaringsperioder. Vi har derfor udarbejdet spilleregler for, hvornår vi
sletter forskellige typer af oplysninger.
Sikkerhed
Vi skal beskytte personoplysninger godt og tilstrækkeligt, og derfor
har vi besluttet, at vi opbevarer personoplysninger på en forenings-PC som
opbevares på foreningens kontor, som er aflåst og hvor kun bestyrelsen har
adgang. Derudover har vi nogle personoplysninger i ”hard
copy” liggende i et brandsikret stålskab, ligeledes
aflåst.
Vi har procedurer for tildeling af adgangsrettigheder, og vi vurderer
løbende, om de eksisterende løsninger i tilstrækkelig grad sikrer, at
personoplysninger kun er tilgængelige for relevante personer.
Vi foretager løbende back-up af
personoplysningerne.
Vi har en fastlagt procedure til at håndtere brud på sikkerheden,
så vi kan agere hurtigt i tilfælde af hændeligt tab af data eller
misbrug/tyveri af data.
Såfremt databehandlingen foretages af en databehandler
(eksempelvis Kolonihaveforbundet), indgår vi en databehandleraftale, inden vi
overlader jeres persondata til databehandleren.
Dine rettigheder
Du har en række særlige
rettigheder efter persondataforordningen, når vi behandler personoplysninger om
dig:
·
Du har ret til at få indsigt
i hvilke oplysninger, vi behandler, og hvad vi bruger dem til. Du kan også få
oplyst, hvor længe vi gemmer oplysningerne, og hvem der modtager oplysningerne
i de sjældne tilfælde, hvor oplysningerne videregives
·
Du har ret til at få rettet eller slettet dine personoplysninger
med de begrænsninger der ligger i de legitime behandlingsgrundlag
·
Du har også ret til at modsætte dig behandlingen af dine
personoplysninger og få behandlingen af dine personoplysninger begrænset (med
de begrænsninger der ligger i de legitime behandlingsgrundlag)
·
Særligt har du en ubetinget ret til at modsætte dig behandling af
dine personoplysninger til brug for direkte markedsføring
·
Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit
samtykke, har du ret til at tilbagekalde dit samtykke til enhver tid
Du
kan henvende dig til bestyrelsen, hvis du ønsker at benytte dig af disse
rettigheder. Hvis du f.eks. henvender dig med en anmodning om at få rettet
eller slettet dine personoplysninger, undersøger vi, om betingelserne er
opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.
Klage
Hvis du er utilfreds med foreningens
behandling af dine personoplysninger kan du altid klage til bestyrelsen eller
tage emnet op på en generalforsamling. Du kan også klage til Datatilsynet,
Borgergade 28, 5., 1300 København K eller dt@datatilsynet.dk